Ansvarlighed er et vilkår

Hos Common Sense tager vi ansvar for vores handlinger. Det betyder, at vi så vidt muligt træffer valg, der er til gavn for både mennesker og miljø. Dette indebærer blandt andet, at vi tilbyder produkter af høj kvalitet, der kan bruges igen og igen. Samtidig vælger vi samarbejdspartnere, der kan levere produkter af genanvendte materialer. Vi er desuden opmærksomme på at gribe de muligheder for forbedring, der opstår undervejs, så vi bedst muligt kan nedbringe vores påvirkning på klimaet.

Bæredygtigt katalog

Vi får trykt ét enkelt katalog om året. Vi kalder det et julegavekatalog, men det rummer også mange af de gaveideer og produkter, der passer til jubilæer, kundegaver og firmatøj. Vi håber, vores kunder vil bruge det til inspiration hele året. Kataloget er trykt på FSC-certificeret papir, der kommer fra bæredygtigt skovbrug. I kataloget har vi synliggjort de mærkninger, der er for de enkelte produkter, så det er lettere for jer at vælge.